Ekspert med kontant melding om Jesper Lindstrøm: Han passer ikke ind

Af: Nicolai Busekist

|

12/11/2023 16:30

Jesper Lindstrøm har endnu ikke fået sit store gennembrud i Serie A, efter han forlod Eintracht Frankfurt.

Mest læste i dag

Der var store forventninger til Jesper Lindstrøm, da han blev hentet til Napoli i Serie A. Faktum er dog, at han ikke har formået at leve op til dem.

Ikke nok med det, så har Lindstrøm heller ikke fået mange muligheder for at bevise sit værd. Tværtimod er han blevet henvist til bænken i den italienske klub, hvor han tilbringer det meste af sin tid.

Og nu kommer TV 2 Sports fodboldekspert Martin Mikkelsen med en klar melding. Han mener, at den 23-årige tidligere Brøndby-spiller ikke passer ind i den italienske klub.

Han fortæller, at der naturligvis er et stort pres på ham, fordi han er et dyrt indkøb. Med til historien hører det også, at han er blevet hentet til klubben i en svær tid med trænreskifte. Ikke desto mindre er han hentet med henblik på at kunne gøre en forskel.

Selvom Napoli var ivrige efter at få fingrene i ham, mener Martin Mikkelsen ikke, at han passer ind i den italienske klub.

"Jeg synes ikke, han passer perfekt ind på Napolis hold. De har en meget tydelig stil og er det hold i Serie A, der har klart mest possesion og afleveringer. Det står lidt i kontrast til det, han kom fra med Bundesligaen og Frankfurt, som spillede mere direkte. Så han skal vænne sig til stilen," siger han til TV 2 Sport.

Han fortæller også, at Lindstrøm har en tendes til at være for ivrig med at bevise, hvad han kan selv. For at kunne dette, skal han bruge en masse rum at arbejde i, men det har han ikke i Serie A-klubben.

"Jeg synes, han er for ivrig med at ville vise, hvad han kan på egen hånd. Han er bedst, når han har en masse rum at kunne angribe i, og det har han ikke særligt ofte i Napoli," lyder det.