Af: Nicolai Busekist
|
30/10/2023 10:30
Mest læste i dag
Danske Rasmus Højlund gjorde sig selv bemærket på en negativ måde, da Manchester United søndag eftermiddag tørnede sammen med Manchester City i Premier League.
De to hold havde været meget lige, indtil den danske angriber begik et straffespark. Da Erling Haaland i sikker stil sendte bolden i nettet, fandt City en fornyet energi, som ændrede kampen.
Efter kampen har United-træner Erik ten hag udtalt netop dette.
"Straffesparket ændrede kampen," sagde han ifølge B.T. efter kampen. Til gengæld var ikke meget for at tale mere om det.
I et interview med Sky Sports blev han flere gange spurgt ind til straffesparket. Selvom han fik flere spørgsmål om det, nægtede han at kommentere på det.
"Jeg har ingen kommentarer til det," sagde han først.
Dette fik reporteren til at gøre et nyt forsøg med et omformuleret spørgsmål. Ten Hag blev i stedet spurgt, om han så det som værende Højlunds fejl eller derimod et tyndt straffespark. Men heller ikke dette ville han svare på.
"Jeg har ingen kommentarer," svarede han blot.
United har ikke fået den start på sæsonen, som de havde håbet på at få. Derfor er de efter søndagens nederlag på en 8.-plads i Premier League. Derfor har de langt op til toppen af tabellen, som de havde håbet på at kunne kæmpe med om.
City har fået en fornuftig start på denne sæson i Premier League. På trods af dette, er de dog heller ikke helt i front. Derimod ligger Pep Guardiolas mandskab kun nummer tre efter Arsenal og Tottenham.
Højlund selv har endnu ikke scoret et mål i Premier League, efter at være blevet hentet i Atalanta. Dog har han scoret tre mål i Champions League.
Fodbold
Tennis