Af: Nicolai Busekist
|
28/10/2023 17:20
Mest læste i dag
Både Rasmus Højlund og Erling Haaland er blevet hentet til Premier League for store beløb. De har også det tilfælles, at der var høje forventninger til dem begge forud for skiftet.
Man kan ikke komme udenom det faktum, at Haaland har formået at indfri disse forventninger. I sidste sæson blev han nemlig topscorer i Premier League, og var generelt en afgørende spiller for City.
Højlund har derimod ikke indfriet sine forventninger helt. Indtil videre har han kun bidraget med mål i Champions League. Han har derfor stadig til gode at score sit første mål i Premier League.
Det ændrer ikke på, at han flere gange er blevet sammenlignet med Haaland. Da han spillede i Atalanta, hvor han blev rygtet til flere andre klubber, blev han endda kaldt for 'den nye Haaland'.
Nu har den 20-årige angriber selv taget bladet fra munden i denne sammenhæng. Han gør det her klart, at han ikke ønsker at blive sammenlignet med den 3 år ældre Haaland.
"Jeg vil ikke sammenlignes med ham. Han er fantastisk og formentlig den bedste angriber i verden lige nu. Det må vi holde på et minimum for nu. Jeg håber, jeg kan forbedre mig, og så må vi se, hvad jeg er i stand til," siger Rasmus Højlund ifølge Ritzau.
De to unge stjerner kommer til at stå overfor hinanden søndag eftermiddag. Her er der derby mellem Manchester City og Manchester United på Old Trafford klokken 16.30 dansk tid.
Det betyder, at Højlund dermed får en mulighed for at score sit første mål i Premier League. Formår han at gøre dette, vil det potentielt kunne være meget afgørende.
Fodbold
Tennis