Holger Rune reagerer på kommentar fra rival: 'Det er sjovt, det dér'
Af: Nicolai Busekist
|
28/10/2023 08:00
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Holger Rune ikke plejer at være bleg for at sige sin mening. Det gør sig også gældende, når andre deler deres syn på den unge dansker.
For nylig har han derfor reageret på en udtalelse fra en rivaliserende spiller, da han blev interviewet af den franske avis L'Equipé.
På et tidspunkt bliver den 20-årige dansker spurgt ind til en kommentar fra en rival, der har et par måneder på bagen. Selvom den har det, så har Rune ikke noget imod at svare på den.
Konkret er der tale om en udtalelse fra Stanislas Wawrinka, som han har spillet mod flere gange.
De to tennisspillere stod blandt andet overfor hinanden i Indian Wells, hvilket også var, hvor Wawrinka kom med sin udtalelse. I denne forbindelse udtalte han, at Rune var ved at skabe sig et 'dårligt ry i omklædningsrummet'.
Men nu gør Rune klart, at det er en udtalelse, han ikke giver det store for. Tennisstjernen har flere gode venner på ATP Touren, og er derfor ikke bange for, at Wawrinka skulle have ret.
"Det er sjovt, det dér. Jeg har mange venner i omklædningsrummet. Jeg kender Carlos Alcaraz godt, det har jeg gjort siden vores unge år. Novak Djokovic er utrolig sympatisk, og han har hjulpet mig meget. Márton Fucsovics er også super," siger han ifølge B.T. til L'Equipé, og fortsætter:
"Der er virkelig mange fede fyre på touren. Jeg har aldrig haft problemer. I livet er der meget jalousi, og det er det eneste, jeg kan sige."
Fredag aften var Rune i aktion i kvartfinalen ved ATP 500-turneringen i Basel. Det endte med en sejr, og han spiller derfor semifinale lørdag eftermiddag.