Efter grove beskyldninger: Boris Becker taler ud om Holger Runes kæreste
Af: Nicolai Busekist
|
28/10/2023 13:30
Mest læste i dag
Efter flere måneder med spekulationer, kunne Holger Rune bekræfte, at han er blevet kærester med Caroline Donzella.
Det er sket midt i den dårligste stime i hans karriere, og derfor fik Donzella skylden for dette. Flere har påpeget, at hun stjæler en stor del af hans fokus, og at han derfor ikke er lige så koncentreret omkring sin tennis.
Faktisk har der været så mange grove beskyldninger mod den italienske kvinde, at Rune har været nødt til at tage afstand fra dem. I flere interviews har han understreget, at hun intet har med hans fald i formen at gøre.
Og nu har hans nye træner Boris Becker også udtalt sig om Donzella. Det sker i Eurosport-podcasten 'Das Gelbe vom Ball', hvis han omtaler hende i positive vendinger.
"Jeg har mødt Caroline to gange. Hun er en dejlig og forstående kvinde, som er meget god for Holger," siger Becker i interviewet.
Han siger også, at det er vigtigt for Becker at vide, hvordan det står til for Rune i det private. Det skyldes, at sådanne ting også kan have betydning for, hvordan den 20-årige dansker klarer sig på banen. Netop derfor giver det også mening for ham at tale med Donzella.
"Vi har brug for tæt kontakt, for jeg kan kun hjælpe Holger, hvis jeg ved, hvordan han har det. Det gælder ikke kun på banen, men også i hans privatliv. Har han bekymringer? Har han det godt? Alt dette har indflydelse på hans præstation under træningen," lyder det fra tyskeren.
Fredag kunne Rune skrive endnu en sejr på sit CV, da han vandt over Tomás Martín Etcheverry. Dermed er han nu i semifinalen i ATP 500-turneringen i Basel, hvor han møder Félix Auger-Aliassime lørdag eftermiddag.