Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er gået godt for Manchester United i denne sæson. Tværtimod har de indkasseret flere store nederlag, og befinder sig derfor langt fra toppen i Premier League.
Da de senest tabte 3-0 på hjemmebane, da de fik besøg af Manchester City, var Erik ten Hag genstand for en del kritik. Han er dog ikke den eneste, der har fået kritik efterfølgende. Det har Marcus Rashford også.
Årsagen er ikke blot måden, som han spillede på i kampen. Han har primært kritik for det faktum, at han besluttede at tage på natklub for at fejre sin fødselsdag efter kampen. Og nu har Ten Hag også rettet kritik for hans beslutning om at gøre dette.
På et pressemøde forud for kampen mod Fulham, har Ten Hag kaldt det 'uacceptabelt', at den unge kantspiller besluttede at tage en tur i byen.
"Jeg har talt med ham om det. Det er uacceptabelt. Han har undskyldt, og det er det. Resten er et internt anliggende," sagde Erik ten Hag på et pressemøde ifølge AFP.
Ten Hag gjorde det også klart, at han stadig mener, at Rashford passer godt ind i truppen. Desuden sagde han også, at han ser ham dukke og levere til træning.
"At han laver en fejl er ikke ensbetydende med, at han ikke passer ind. Jeg ser ham hver dag til træning, og jeg ved, hvad han laver. Også udenfor banen - hvordan han lever. Jeg er sikker på, at han gør alt for at hjælpe holdet til at præstere og hjælpe os med at vinde," lød det også fra ham.
Fodbold
Tennis