Af: Nicolai Busekist
|
03/11/2023 16:00
Mest læste i dag
Brasilianske Neymar har været under kniven, og han skal bruge lang tid på at genoptræne. Derfor er der ikke nogen chance for, at han kommer til at løbe rundt på fodboldbanen i den nærmeste fremtid.
Tværtimod kan det vise sig, at der kommer til at gå rigtig lang tid, før han igen er klar til at vende tilbage til banen.
Den 31-årige stjerne pådrog sig en slem skade i den ene knæ i en VM-kvalifikationskamp mod Uruguay i midten af oktober.
Nu har han været under kniven i en større operation, der varede i hele fire timer. Efterfølgende er det ifølge Globo Esporte blevet meldt ud fra lægernes side, at han først vil være kampklar igen om seks til tolv måneder.
Den brasilianske stjerne befinder sig stadig på hospitalet, hvor han skal være under observation indtil lørdag.
Det får naturligvis store konsekvenser for Neymar, at hans skade er så omfattende. Blandt andet betyder det, at han ikke kommer til at deltage i Copa America, som næste sommer bliver afholdt i USA.
Hertil må Al-Hilal i Saudi-Arabien også se langt efter deres store stjerne i det næste stykke tid. Selvom han skrev under på en lukrativ kontrakt med klubben i sommer, kommer han ikke til at befinde sig på banen i det næste lange stykke tid.
Hvorvidt det betyder, at Al-Hilal vil forsøge at hente en afløser til klubben i januar, vil tiden vise. Det er dog en af de fire klubber, der er ejet af saudiarabiske PIF, hvorfor penge til en afløser sandsynligvis ikke vil være et problem.
Fodbold
Tennis