Af: Nicolai Busekist
|
07/11/2023 12:30
Mest læste i dag
Det er ikke billigt at bo på et af de mest luksuriøse hoteller i München. Det er især ikke tilfældet, hvis du skal bo der i en længere periode.
Det ændrer dog ikke på, at Harry Kane har følt sig nødsaget til at gøre dette. Den engelske angriber har nemlig endnu ikke fundet sig en fast bolig i München, efter at være blevet hentet til den tyske storklub.
Ifølge flere medier, herunder Daily Mail og The Sun, har han derfor valgt at indlogere sig selv og familien på hotellet Vier Jahreszeiten Kempinski, der ligger i München.
At det netop er dette hotel, som valget er faldet på, er ikke billigt for den 30-årige angriber. Derimod melder de to medier, at han betaler intet mindre end 10.000 pund pr. nat for at bo på hotellet. Det svarer til omtrent 85.000 kroner.
Da han har boet på hotellet, siden han denne sommer skiftede til München, er den samlede regning løbet op i en million pund. Med andre ord, så har han betalt 8,5 millioner kroner for sit hotelophold, siden han hev teltpælene op.
Kane og hans familie skulle være på jagt efter et hus i området Grünwald, som er et eksklusivt område nær Bayern. Det er derfor blevet kendt under navnet 'Bayerns Beverly Hills'.
Hidtil er det ikke lykkedes for Kane og hans familie at finde den rette bolig. Derfor er de nødt til at bo på det luksuriøse hotel. Hvor længe de skal det, er naturligvis svært at spå om.
At hans dagligdag foregår på et hotel, afspejler sig dog ikke på banen. Efter sit skifte til den tyske klub, er det blevet til 15 mål for Kane. Derfor kan han kalde sig topscorer i Bundesligaen.
Fodbold
Tennis