Af: Nicolai Busekist
|
06/11/2023 10:00
Mest læste i dag
Det er ikke første gang i denne sæson, at Kevin Magnussen ikke havde heldet med sig. Derimod har han flere gange oplevet i år, at han har været uheldig. Det har flere ganske kostet ham tid på banen, og har givet ekstra arbejde til Haas-teamet.
I Brasilien nåede den danske racerkører kun at køre få hundrede meter, inden han blev sendt ud. I forbindelse med starten med han ramt af Williams-kører Alex Albon, der inden da havde haft kontakt med Haas-holdkammeraten Nico Hülkenberg.
Derfor var Magnussen også helt uden skyld i, at han måtte udgå på et meget tidligt tidspunkt. Alligevel var han naturligvis ikke glad, da han udtalte sig til pressen efter løbet.
"Jeg fik en rigtig god start. Jeg tror, at Albon klemte Nico, som sendte Albon ind i mig. Det var en kædereaktion," sagde danskeren ifølge Ekstra Bladet.
Han slog også fast, at han nu havde været uheldig to gang i træk. Han måtte også udgå fra løbet i Mexico, hvor han kolliderede med en barriere cirka halvvejs gennem løbet.
"Jeg har nu ramt væggen to gange i træk, uden at det var min skyld. Det var en kæmpe skuffelse, men jeg må bare se videre mod næste løb. Det er Vegas, som vi alle glæder os til," lød det også fra ham.
Magnussen fik derfor ikke nogen chance for at hente point til Haas i Brasilien. Heller ikke Hülkenberg var hurtig nok til at få point, selvom han i det mindste kunne færdiggøre løbet.
Det betyder, at de ikke har rykket sig i den samlede stilling, hvor det amerikanske hold fortsat ligger på en sidsteplads.
Fodbold
Tennis