Mest læste i dag
Den danske racerkører Kevin Magnussen har ikke haft heldet med sig på det seneste. Både i Mexico og Brasilien blev han tvunget til at udgå med store skader på sin bil.
I Mexico blev mistede han pludselig kontrollen over bilen på grund af overophedede bremser. Dette endte med at sende ham direkte ind i en barriere, hvorfor han blev nødt til at udgå fra løbet.
I Brasilien var det bestemt heller ikke en succes. Her nåede han kun at køre få hundrede meter, inden han blev ramt bagfra af Alex Albon. Igen resultere det i store skader på bilen, og han måtte derfor udgå.
Men selvom tingene ikke er gået hans vej på det seneste, forsøger Magnussen alligevel at være positiv. Blandt andet mener han selv, at de har fået positive ting med i deres seneste opgradering. Også selvom resultaterne endnu ikke er begyndt at vise sig.
"Jeg fokuserer på processen. Jeg synes, at vi har nogle interessante ting med i den nyeste opgradering, og det giver noget positivt at arbejde med ind til næste sæson," siger han til Viaplay ifølge Ritzau.
Nu kan han glæde sig over at få sig en lille pause, inden han igen skal en tur over Atlanten. Om to uger skal han og resten af feltet nemlig en tur forbi Las Vegas. Her skal de køre det næstsidste løb i denne sæson.
"Det næste løb i Las Vegas bliver svært, men også super unikt. Jeg glæder mig. Det bliver sjovt at prøve noget nyt i et løb, der er så hypet," lyder det fra den danske racerkører.
Fodbold
Tennis