Af: Emil Martesen
|
07/09/2023 13:30
Mest læste i dag
Der har ikke været meget at skrive hjem om for Manchester United, siden der blev taget hul på den nye sæson.
Og i weekenden led Erik ten Hags Manchester United-projekt endnu et knæk.
Men på trods af, at de måtte rejse hjem med et 3-1 nederlag i bagagen - så var der alligevel en grund til at trække lidt på smilebåndet.
Den danske landsholdskomet blev nemlig skiftet ind til sin debut for den engelske storklub - og her viste han endnu engang prøver på sit talent.
Men det stopper ikke her.
De seneste års opblomstring har nu kastet en helt særlig nominering af sig.
I en alder af blot 20 år er Rasmus Højlund nemlig blevet nomineret til det prestigefyldte Kopa-trofæ, en pris der anerkender den bedste unge fodboldspiller i verden under 21 år.
Men vejen til toppen er ikke blevet gået alene.
Rasmus Højlund er i fornemt selskab, med ni andre unge stjerner, der alle har haft en sæson, der har vakt opmærksomhed på globalt plan.
Blandt de nominerede er spillere fra klubber som FC Barcelona, Real Madrid og Bayern München.
Så mens Rasmus Højlund har fuld gang forberedelserne til den kommende EM-kvalifikationskamp mod San Marino med det danske landshold, venter hele Danmark spændt på, om han vil blive den næste danske spiller til at vinde det eftertragtede Kopa-trofæ.
Den officielle afgørelse er sat til den 30. oktober.
Fodbold
Tennis