Af: Nicolai Busekist
|
07/11/2023 17:00
Mest læste i dag
Denne sommer blev Rasmus Højlund hentet til Manchester United for en formue. På trods af den høje pris, har målene ladet vente på sig. Indtil videre har han ikke scoret et eneste mål i Premier League.
Han har ganske vist scoret tre mål i Champions League, men det er mindre, end de fleste havde forventet af ham.
Faktum er dog, at man ikke kan lægge hele skylden over på den 20-årige dansker. Sådan er der flere eksperter, der ser på det, hvilket omfatter tidligere United-spiller Rio Ferdinand.
Han har gjort det klart, at de ikke får hans sande kvaliteter at se, fordi holdet ganske enkelt ikke spiller ham.
"Vi får ikke hans største kvaliteter at se, fordi holdet ikke spiller hans styrker," sagde United-kæmpen Rio Ferdinand efter 1-0-sejr over Fulham.
Ifølge B.T. beskyldte han også spillere som Alejandro Garnacho, Marcus Rashford og Antony for kun at se deres egen chance. I stedet bør de holde øje med Højlund, så de kan sætte ham op til en scoring.
"Når han laver løbene, er afleveringen forsinket, og bolden når ikke frem i de områder. Han lavede et fantastisk løb i første halvleg, hvor han skreg efter bolden, hvor Garnacho endte med at lave et dårligt indlæg. Jo hurtigere de får bolden ind i feltet til den her fyr, jo bedre," lød det også fra ham.
Højlund får chancen for igen at vise sig frem tirsdag aften, hvor han og Manchester United gæster Parken for at spille mod FCK i Champions League.
Fodbold
Tennis