Af: Nicolai Busekist
|
07/11/2023 09:00
Mest læste i dag
Mercedes havde flere store problemer i Brasilien, men det var primært den store bagvinge, der lå til last. Den skabte for meget træk på de lige strækninger og satte dækkene under pres. Dette medførte større dækslid end antaget, og det påvirkede Lewis Hamilton og George Russells løb.
Efter løbet udtalte Wolff, at det ikke blot er den store bagvinge, der er et problem for Mercedes. Derimod mener han, at der er noget fundamentalt galt med bilen.
Ifølge The Mirror har han derfor planer om at lave en helt ny bil til den kommende sæson. Det er naturligvis en foruroligende melding for Hamilton og Russell, der ikke skal forvente sig meget resten af sæsonen.
"Der er behov for en masse forandring. Vi har brug for en anden bil næste år. Og i dag beviser, at det er den rigtige ting at gøre," sagde han ifølge The Mirror efter løbet.
"Vi ved i det mindste, at vejen til forandring er korrekt. Det føles forfærdeligt for hele holdet. Og jeg ville ønske, at vi kunne starte den nye sæson med fokus på den nye bil. Der er noget fundamentalt galt mekanisk. Det er ikke en bagvinge, og det er ikke at bilen er lidt for høj."
"Det er præstation, men det er ikke forklaringen på en dårlig weekend. Udviklingen af denne bil har budt på flere plastre. Vi har sat noget på, der ikke stemmer, og det viser, at det er så uforudsigeligt, at det kan gå den ene eller anden vej."
Derfor står holdet overfor et stort stykke arbejde. Det kan nemlig vise sig at blive meget krævende, hvis de skal nå at have en helt ny pakke klar til næste sæson.
Fodbold
Tennis