Mest læste i dag
Det er ni år siden, at der sidst har været en dansker i truppen hos Liverpool. Men nu kan endnu en dansker være på vej til at kunne kalde Anfield for hjemmebane.
Den engelske storklub skulle nemlig have et godt øje til danske Morten Frendrup, der spille for Genoa i Serie A. Det skriver mediet Anfield Watch.
I denne sæson har Frendrup været en vigtig spiller i den italienske klub. Derfor har han også været på banen i alle minutter i de første 12 kampe i Serie A. Ikke nok med det, så har han også lagt op til tre mål.
Den 22-årige dansker skulle efter sigende være blevet udset som en potentiel afløser for Fabinho. Derfor vil det være som aftager til 6'er-positionen, at den tidligere Brøndby-spiller skal hentes til klubben.
Det kan dog virke en kende besynderligt, at de vil hente en ny midtbanespiller. Det skyldes, at de allerede har hentet fire nye spillere til midtbanen denne sommer.
Tilsyneladende er der stadig mangel på midtbanen, hvorfor Jürgen Klopp og co. skulle have et ønske om at hente en mere defensiv midtbaneprofil. Og netop her mener de altså, at Frendrup kunne være et godt bud.
Frendrup har været en vigtig del af truppen i Genoa, siden han blev hentet i januar 2022. Derfor var han også en vigtig brik i, at de i sidste sæson kunne sikre sig oprykning til Serie A.
Han har kontrakt med klubben frem til 2026. Hvis Liverpool vil have fingrene i ham, kommer de derfor ikke udenom at skulle betale for den 22-årige profil.
Fodbold
Tennis