Af: Nicolai Busekist
|
20/10/2023 15:00
Mest læste i dag
Når man i en stor del af sit liv har været professionel fodboldspiller, så har man også været vant til at træne og motionere i stor stil.
I tiden efter, at man har stillet støvlerne på hylden, bliver der nok ikke trænet i samme omfang. Og det vil selvfølgelig være noget, der kan ses på kroppen.
Dette fandt Nicklas Bendtner også ud af, efter han i 2021 satte det sidste punktum for sin karriere som fodboldspiller.
Efter at være stoppet med at spille fodbold, skulle han vænne sig til en ny hverdag. Det betød også, at der ikke blev trænet helt så meget, og at kiloene ikke længere raslede af.
Selvom han var bevidst om, at han havde taget på, var det et billede fra en særlig begivenhed på Skanderborg Festival, der for alvor fik ham til at spærre øjnene op.
"Til at starte med lagde jeg mig lige ud med 20 kilo, ligesom man jo gør. Så spillede jeg noget Smukbold – noget håndbold – hvor jeg får et billede af mig selv ind, og jeg så ser det billede. Og jeg får simpelthen et chok," siger Nicklas Bendtner i Go' aften Live.
Efter at have set sig selv på det pågældende billede, besluttede den tidligere fodboldspiller, at det var på tide at få gjort noget ved det.
Han fortæller, at han tog tyrene ved hornene, og derfor begyndte at være mere aktiv igen. Det medførte, at han i løbet af kun to til tre måneder formåede at smide de 20 kilo igen.
I dag er det dog ikke fodbolden, der gør, at han holder kiloene væk. Derimod er det primært crossfit, der trækker, hvilket han dyrker sammen med bl.a. Peter Falktoft og Ankerstjerne.
Fodbold
Tennis