Mest læste i dag
For omtrent 20 år siden blev Rebecca Loos kendt i hele verden. Her stod hun frem og fortalte om sin affære med David Beckham. På daværende tidspunkt var han få år inde i sit ægteskab med Victoria Beckham.
Siden da er det ikke meget, man har hørt til hende, men det har Beckhams nye dokumentarserie lavet om på.
I et afsnit sætter både David og Victoria Beckham ord på, hvordan rygterne om utroskab påvirkede dem. Og deres måde at fortælle om tiden på, har nu fået Loos op i det røde felt. Det fortæller hun i et interview med Daily Mail, hvor hun raser over, hvordan hun bliver fremstillet.
"Det er bare 'stakkels, stakkels mig'. Han er nødt til at tage mere ansvar. Naturligvis kan han sige, hvad han vil, og jeg forstår, at han har et image, han skal bevare," siger hun til det britiske medie.
"Men han fremstiller sig selv som offeret, og han får mig til at ligne en løgner, som om jeg har fundet på de her historier. Han antyder indirekte, at det er mig, der gjorde, at Victoria blev såret."
Hun siger også, at hun godt ved, at der er tale om 'grufulde historier'. Samtidig understreger hun, at det altså ikke gør dem mindre sande.
Ydermere stikker hun også til Beckham, der i dokumentaren sagde, at han ikke brød sig om at sin kone blive såret. I denne forbindelse sætter Loos en tyk streg under, at det var ham selv, der forårsagede det.
I 2003 blev Loos tilknyttet som Beckhams personlige assistent i Madrid, hvor han havde skrevet kontrakt med Real Madrid. Det var den måde, de lærte hinanden at kende på.
Selvom det var en stor skandale, der trak overskrifter i hele verden, er David og Victoria Beckham fortsat gift i dag.