Af: Nicolai Busekist
|
13/11/2023 18:00
Mest læste i dag
Det er svært at komme udenom, at Max Verstappen har været dominerende i Formel 1 i denne sæson. Indtil videre har han vundet 17 sejre i løbet af denne sæson.
Hans store dominans har fået kritik fra flere sider. Blandt andet har Lewis Hamilton flere gange påpeget, at det kan være til fare for sporten. Dette er der også en række eksperter, der har bakket op om.
Og nu har danske Kevin Magnussen også meldt sig ind i koret. Det sker i et interview med Time Magazine, hvor han bliver spurgt ind til, hvordan han har det med Verstappens dominans.
I denne forbindelse gør han det klart, at hvis han var seer, så ville han blive træt af det.
"Jeg ville blive træt af det, hvis jeg så med," siger han i interviewet ifølge GPBlog.
Der bør dog ikke herske tvivl om, at Verstappens fans er meget entusiastiske omkring hans dominans. Og den hollandske racerkører ser også lidt anderledes på det, end Magnussen gør.
"NBA overlevede, da Chicago Bulls dominerede. På det tidspunkt og endda bagefter, er folk sådan: 'Åh, det var fantastisk'. Hvis du er en rigtig fan af sporten, bør du være i stand til at værdsætte et hold, der gør det godt," sagde han.
Time Magazine har dog påpeget, at Bulls tog tre af deres seks mesterskaber i 1990'erne med sejre i slutspillet, der først kom i sidste øjeblik. Derfor er det ikke helt noget, der kan sammenlignes med den nuværende situation i Formel 1.
Fodbold
Tennis