Af: Nicolai Busekist
|
10/11/2023 09:00
Mest læste i dag
Der skal ikke være nogen tvivl om, at der i høj grad er en kører, der er løbet med opmærksomheden i denne sæson. Mange har haft blikket stift rettet mod Max Verstappen, der har slået den ene rekord efter den anden.
Selvom den hollandske stjerne har været dominerende i år, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er andre dygtige kørere i feltet.
Blandt andet mener Alpine-kører Pierre Gasly, at hans tidligere holdkammerat Yuki Tsunoda bliver snydt for anerkendelse. Gasly har rost japaneren i et nyligt afsnit af podcasten 'Beyond The Grid'.
"Det er vigtigt først og fremmest at sige, at jeg havde en form for bromance-forhold med Yuki (Tsunoda,red.), men det tager ikke noget fra talentet og den fart, han har," siger han.
"Og jeg har altid sagt det. Jeg mener ikke, at Yuki får nok kredit og anerkendelse for den fart, han har om søndagen."
"Hvis han er på i disse dage, og han kontrollerer sine følelser, og han kontrollerer sin iver og sit sprog, kan han være ekstremt hurtig."
"Og jeg føler, at folk på en måde undervurderer en smule, hvad han kan bringe. Men selvom vi havde det sjovt og havde et rigtig godt forhold, ønskede jeg at ødelægge ham, når jeg var ved at gøre mig klar til en træning, kvalifikation eller et løb."
"Ikke på en dårlig måde. Misforstå mig ikke. Men jeg ønskede at overgå ham hver eneste session."
Tsunoda har flere gange vist sit store talent i denne sæson, hvor han har imponeret med flotte præstationer. Ikke nok med det, har det også været på tale, at han på sigt kan komme i spil til et sæde hos Red Bull.
Fodbold
Tennis