Af: Nicolai Busekist
|
03/11/2023 11:30
Mest læste i dag
Der er stadig stor mystik om Michael Schumachers tilstand, efter han i 2013 var involveret i en alvorlig skiulykke. Dengang var han i koma i flere måneder, inden han blev udskrevet og hjemsendt.
Siden da har flere medier været meget ivrige efter at høre mere om hans tilstand. Hidtil har det dog ikke været muligt, da hans kone Corinna og den øvrige familie værner meget om hans privatliv.
Derfor er der gået næsten et årti siden ulykken, uden at noget er sluppet ud. I denne tid er han blevet passet i familiens hjem ved Genèvesøen. Her er det kun nærmeste familie, venner og lægepersonale, der får adgang.
Hans bror Ralf Schumacher er naturligvis en af de få personer, der får lov til at besøge sin bror. Derfor har han også kendskab til legendens tilstand, men han har ikke ønsket at udtale sig om det.
I et nyt interview med det tyske magasin Bunte siger han, at han blot, at livet er 'uretfærdigt'. I samme ombæring udtaler han sig også kort om forholdet til hans brors børn.
"Desværre er livet nogle gange ikke retfærdigt. Vi er nødt til at acceptere det," sagde han.
"Når jeg ser hans børn, Gina-Maria og Mick, smiler mit hjerte. Hvis nogen i familien har brug for mine råd, så er jeg der. De går deres egne veje."
Kun ganske lidt information er blevet afsløret om Michael Schumachers tilstand. Og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig. Familien bliver nemlig ved med at værne om hans privatliv.
Fodbold
Tennis