Af: Emil Martesen
|
15/04/2025 20:28
Mest læste i dag
Der går rygter så kraftige i Formel 1-paddocken, at man skulle tro, de blev blæst ind med 300 km/t.
Max Verstappen, den regerende verdensmester og Red Bulls kronjuvel, er ifølge flere kilder millimeter fra at pakke hjelmen og sætte kursen mod nye jagtmarker, og det med en kontrakt, der lyder som noget fra en oliesheik-drøm.
Ifølge det østrigske medie OE24 har Aston Martin lagt et bud på bordet, der får selv de mest hærdede F1-folk til at tabe kæben. Hele 1 milliard pund - ja, du læste rigtigt - over fem år.
Det svarer til over 206 millioner pund om året. Eller for dem, der tænker i danske termer: nok til at købe hele Amager med tilhørende havudsigt.
Det oplyses, at buddet allerede har fristet den ellers så sejrsvante hollænder, der ikke just har fået drømmestarten på 2025-sæsonen hos Red Bull.
Internt hos Red Bull er der lige nu mere drama end i en sæsonfinale af Bagedysten. Den legendariske rådgiver Helmut Marko har, som sædvanligt, ikke holdt sig tilbage:
“Jeg har sagt, at hvis Max forsvinder, så gør jeg det også,” lød det kryptisk fra Marko efter Bahrains Grand Prix.
Med det udsagn smed han yderligere kul på bålet omkring Verstappens fremtid. For er Red Bull ved at smuldre indefra?
Samtidig bliver der hvisket i krogene om, at Mercedes-chef Toto Wolff gerne ser en rokade i sit eget line-up, og med Aston Martins åbne tegnebog og Red Bulls interne uro, kunne domino-brikkerne snart begynde at falde.
Hvis Max Verstappen forlader Red Bull, er det ikke bare enden på en æra - det er starten på et nyt kapitel, som allerede lover at blive højoktansk underholdning.
Fodbold
Tennis