Sergio Perez undskylder til sin kone efter uheldig video
Af: Nicolai Busekist
|
06/06/2022 10:00
Mest læste i dag
Den mexicanske Formel 1-kører har måtte undskylde til sin kone, efter en video af ham er gået viralt, hvor han danser med andre kvinder.
Sergio Perez blev fanget på video, da han efter sin sejr ved Monaco Grand Prix, ville fejre bedriften.
Her blev der nemlig optaget videoer af, at han dansede tæt med en brunette, mens det også sås, at han dansede med armene rundt om en blondine.
Det har nu fået ham til at udsende en undskyldning, hvori han skriver, at han tager ansvar for sine handlinger. Det skriver The Sun.
Han skriver dog også, at han og hans kone, Carola Martinez, har det bedre, end de nogensinde har haft det.
"Jeg har set de videoer, der har cirkuleret med mig, og jeg tager ansvar for det," skrev han i en besked, han delte på Instagram.
"Det var en dårlig fest, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle kontrollere på højden af den person, jeg er, men det var kun det: en meget dårlig fest."
"Folk tæt på mig kender mine værdier og den type person, jeg er. For dem, der spørger mig, er vi mere forenede end nogensinde, jeg og min kone."
"Og for dem, der bare vil såre os, ønsker jeg jer det bedste. Tak for jeres kærlighed, og jeg undskylder til alle de mennesker, der elsker mig, fordi de videoer repræsenterer mig slet ikke."
"Vi vil ikke tale mere om dette emne, som kun får os til at glemme det store øjeblik, vi lever som en familie. Tak."