Verstappen er ikke tilfreds: 'Vi kan gøre det bedre'

Af: Nicolai Busekist

|

10/02/2023 09:58

Mest læste i dag

Max Verstappen ser frem mod en ny sæson, hvor han er overbevist om, at Red Bull vil kunne gøre det endnu bedre.

Hollandske Max Verstappen er klar til at tage kampen op imod Lewis Hamilton i den kommende Formel 1-sæson.

Han formåede at vinde titlen i 2021, efter han på noget kontroversiel vis fik overhalet Hamilton på sidste runde i Abu Dhabi, som var sæsonens sidste løb.

Sidste år vandt han også mesterskabet, men her var det på mere overbevisende vis, end det var tilfældet i 2021.

Og da han blev spurgt om, hvorvidt han håber på at få endnu en intens kamp med Hamilton, tøvede han ikke med at sige ja.

"Af hensyn til sporten ønsker man altid, at holdene er supertætte," sagde han ifølge The Sun.

"Jeg synes, at det var ret tæt sidste år, men som hold udførte vi mange ting bedre end de andre. Derfor tror jeg, at pointforskellen var så stor."

"Jeg vil sige, at vi stadig kan gøre det bedre, for i kvalifikationen var vi det meste af tiden ikke engang den hurtigste bil."

"Men for sporten og den generelle interesse, vil alle gerne have en titelkamp med flere hold involveret."

"Og jeg har ikke noget problem med nogen. Jeg mener, alle kørerne havde også den middag i Abu Dhabi. Vi havde det sjovt med alle, vi havde det alle godt, så det er okay."