Af: Nicolai Busekist
|
24/11/2023 11:10
Mest læste i dag
På det seneste har der været rygter om, at Jon Rahm er på vej til LIV Golf. Flere medier rapporterer, at han forhandler med den saudiarabiske golftour, der skulle være villige til at betale ham omkring 4,1 milliarder kroner for skiftet.
Rahm er desuden kendt for at have et godt forhold til Mickelson, som var en af de første, der tog imod et stort tilbud fra LIV Golf.
"I de seneste dage har Phil fortalt folk, at Rahms aftale med LIV er en 'done deal'. De har samme agent," sagde journalist Alan Shipnuck.
"Men vi ved alle, at Mickelson er en ubarmhjertig sælger/bull****-artist, så tag det for, hvad det er værd."
Mickelson giver dog ikke meget for Shipnucks ord. Han har udsendt et svar, hvor han går til angreb på journalisten. Han går blandt andet så vidt at kalde ham for et 'ynkeligt menneske'. Derfor lægger han ikke skjul på, at han har meget til overs for ham.
"Dette er ikke sandt, og jeg ved ikke noget. Jeg ville ikke vide noget, og jeg har ikke sagt noget. Alan er den værste løgner og et ynkeligt menneske," lyder det ifølge talkSPORT.
Men det stopper ikke her, for Shipnuck valgte nemlig at tage til genmæle igen.
"Jeg gætter på, at Phil tweetede om mig? Jeg ved det, da han har blokeret mig i et klassisk 'hård fyr'-træk. Men vi ved alle, at det, han siger offentligt og privat, er meget forskelligt," lyder svaret.
The Times skriver dog, at en kilde tæt på forhandlingerne mellem LIV Golf og PGA Tour, også har udtalt sig. Han kalder angiveligt Rahms skifte til LIV Golf for 'muligt'.
Fodbold
Tennis