Af: Nicolai Busekist
|
03/06/2023 06:48
Mest læste i dag
Den tidligere rugbystjerne Lukas van Biljon er blevet ramt af en stor sorg, efter han har mistet sin far under et hjemmerøveri.
Lørdag trængte en gruppe på seks mand ind på familiens gård i Oranjeville i Sydafrika. Her blev familien udsat for et voldsomt hjemmerøveri.
Ifølge The Sun blev Lukas van Biljons børn bundet fast, hvorefter den tidligere rugbystjerne blev vækket. Det blev han endda på særdeles ubehagelig vis, da han fik en pistol for hovedet.
Under røveriet blev han stukket med kniv, og fik at vide, at hans tre sønner ville blive dræbt, hvis han ikke stoppede med at gøre modstand.
Lukas van Biljons far, Andre van Biljon, boede også på gården. Han kunne på et tidspunkt høre tumult fra sit værelse. Derfor forsøgte han at slå alarm til nogle af de andre gårdejere.
Desværre blev den 70-årige mand opdaget af gerningsmændene. Det resulterede i, at han blev skudt tre gange i brystet. Han blev senere kørt på hospitalet, men tirsdag afgik han ved døden.
"Lukas er knust og ødelagt. Han har været ved Andres side sammen med resten af familien, lige siden Andre blev opereret. Men skaderne var så alvorlige, at hans krop gav op," sagde et familiemedlem ifølge The Sun.
"De skød ham koldblodigt fra tæt hold. Han var en gammel mand og kunne ikke kæmpe sig tilbage."
Kun to af de seks gerningsmænd er blevet anholdt. De øvrige fire er fortsat på fri fod.
Fodbold
Tennis