Af: Emil Martesen
|
10/08/2023 12:39
Mest læste i dag
Der er gang i svingdøren hos det amerikanske cykelhold.
Efter en skuffende exit fra 2023 Giro d’Italia på grund af en skade, er Tao Geoghegan Hart klar til at tage hul på et nyt kapitel i sin karriere.
Den tidligere Giro d’Italia-vinder har nemlig officielt underskrevet en treårig kontrakt med Lidl-Trek, hvilket markerer en ny begyndelse efter hans intensive rehabiliteringsperiode i Amsterdam.
Det skriver Lidl-Trek på deres hjemmeside.
Tao Geoghegan Harts beslutning om at skifte hold kommer i kølvandet på syv år hos samme organisation.
Men nu er det på tide, at komme under nye vinger løfter han sløret for:
"Efter syv år inden for den samme organisation er der mange forskellige følelser ved at nærme sig en ny udfordring i 2024". Han tilføjede desuden, at han ser frem til at arbejde sammen med gamle venner som Mads Pedersen og Toms Skujiņš, samt at støtte Lidl-Trek Women’s team.
Luca Guercilena, General Manager hos Lidl-Trek, lægger heller ikke skjul på, at han glæder sig til at se Tao Geoghegan Hart tørne ud for Lidl-Trek, idet han roste den britiske cykelstjerne for hans dedikation og udholdenhed.
Mens Tao ser frem til at vende tilbage til sin bedste form og jagte sejre i både Grand Tours og enkeltdagsløb, venter cykelverdenen spændt på, hvad denne nye signing vil bringe i de kommende sæsoner for Lidl-Trek mandskabet.
Fodbold
Tennis