Der har ikke været meget at skrive hjem om for Holger Rune den seneste tid.
Og det kulminerede for alvor, da han tog hul på ATP 1000-turneringen i Cincinnati, hvor han måtte trække sig med et vaskeægte skadeshelvede.
Det så bestemt ikke rart ud, da den unge danske tennisstjerne blev behandlet på banen for sine rygproblemer.
Og selvom rygproblemerne angiveligt skulle være lagt på hylden, så måtte Holger Rune sande, at ryge ud i hans første kamp til Grand Slam-turneringen US Open.
Men det har eftersigende ikke kun været ryggen, som har voldet den danske tenniskomet problemer.
Der har nemlig været ugler i mosen, hvad angår trænersituationen hos Holger Rune.
Og mens tennisverdenen fortsat diskuterer Holger Runes overraskende exit fra US Open, bryder hans mor, Aneke Rune, tavsheden og giver sin uforbeholdne mening om den roterende trænersituation, der har præget den unge danskers karriere i det seneste år.
Og Aneke Rune er ikke bange for at sige det, som det er:
"Jeg ved ikke, hvad der skal ske med trænersituationen nu", lyder det fra Aneke Rune til Ekstra Bladet inden hun fortsætter:
"Det er lidt mærkeligt. Det team, der fungerede i slutningen af året (2022, red.), fungerede pludselig ikke i Australien. Der var ego-clashes mellem trænerne. Det team, der fungerede i grussæsonen fungerer pludselig ikke nu. Ego-clash igen? Jeg ved det ikke".
Aneke Rune opfordrer nu sin søn til at genoptage samarbejdet med Lars Christensen, som hun mener har været en afgørende faktor i Holger Runes tidligere succeser, alt i mens Holger Rune stadig søger sin første sejr siden Wimbledon i juli.