Mest læste i dag
Den 19-årige Carlos Alcaraz måtte afslutte sin 2022-sæson før tid på grund af en skade, men den er han nu ovre.
Man kan ikke komme udenom, at den blot 19-årige Carlos Alcaraz har haft en fænomenal sæson. Faktisk har den været så god, at han kunne runde sæsonen af som nr. 1 på ATP-verdensranglisten.
LÆS OGSÅ: Tennisspiller udelukket i tre år
Af denne grund fik han overrakt en nydelig pokal under ATP Finals i Torino, som han ikke selv deltog i. Den unge spansker måtte melde afbud, fordi han pådrog sig en skade i maveregionen under Paris Masters.
Nu har han udtalt, at han ikke længere hæmmes af skaden, hvorfor han har kunnet træne ganske normalt den seneste uge.
"Jeg har det endelig godt igen. Jeg har haft en måned til at komme mig, og lige nu føler jeg mig 100 procent. Jeg har trænet normalt den seneste uge, og jeg har det glimrende," sagde han ifølge Reuters i forbindelse med en opvisningsturnering i Abu Dhabi.
Her udtalte han sig også om, at det bliver anderledes for ham at spille tennis næste år, hvor det er ham, der bliver jagtet at konkurrenterne.
"Det er selvfølgelig lidt anderledes at være i alle de andres sigtekorn, og det skal jeg være forberedt på," sagde han, og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Holger Rune hædres med flot pris
"Jeg vil forsøge at slutte 2023 i samme position som nu. Det bliver et langt år, men jeg vil forsøge at nyde det."
Fodbold
Tennis