Disse 3 tennisstjerner har chancen for at knuse Holger Runes drøm
Af: Nicolai Busekist
|
24/10/2023 17:00
Mest læste i dag
Holger Rune kan ende med at få knust sin drøm, hvis ikke han formår at hæve sit niveau. Og dette skal han gøre allerede tirsdag aften, hvor han skal i aktion i Basel.
Hvis den danske stjerne ikke formår at forbedre sit niveau, kan det nemlig betyde, at han ikke får en plads ved sæsonfinalerne i Torino. Dermed går han ikke blot glip af en stor præmiesum, men også muligheden for at være med på den største scene.
Der er hele tre spillere, som truer med at tage pladsen fra Holger Rune. Han befinder sig i skrivende stund på en 8.-plads på den såkaldte raceliste, hvorfor han står til at få den sidste invitation til turneringen.
I alt har den danske stjerne hentet 3.110 point i denne sæson, men det er ikke sikkert, at det er nok. Lige bag sig har han nemlig amerikanske Taylor Fritz, der mangler kun 55 point for at være på niveau med Holger Rune.
Taylor Fritz er også med i denne uges Swiss Indoors Basel, hvorfor han kan overhale Holger Rune, hvis han når længere ind i turneringen end danskeren.
Desuden er det også vigtigt at nævne, at hverken Casper Ruud eller Hubert Hurkacz helt kan afskrives. Fælles for dem begge er, at de også er ganske få point efter Holger Rune på 8.-pladsen.
Førstnævnte spillede sig hele vejen til finalen i French Open i maj, men siden da har han kæmpet lidt med sit spil. Derfor har det også været begrænset med antal af point siden maj. Alligevel skal nordmanden bestemt ikke afskrives endnu.
Hubert Hurkacz gjorde dig senest bemærket med Shanghai Masters, som han endte med at vinde, da han besejrede Andrey Rublev i finalen. Efterfølgende blev han dog slået ud i første runde af Japan Open. Både ham og Casper Ruud har dog stadig en chance for at overhale Holger Rune.