Kendt tennisspiller får langvarig suspendering efter overtrædelse af dopingregler
Af: Nicolai Busekist
|
25/10/2023 18:30
Mest læste i dag
I de seneste år er flere tennisspillere blevet udelukket fra sporten i lange perioder på grund af overtrædelser af dopingreglerne. Den seneste spiller, der har lidt denne skæbne, er Jenson Brooksby.
I en pressemeddelelse tirsdag meddeler ITIA, at de har suspenderet Brooksby, der tidligere har været nummer 33 i verden. Det skyldes, at han har misset tre dopingtests uden for konkurrence inden for 12 måneder.
Det betyder, at han er blevet suspenderet helt frem til januar 2025, og kan derfor ikke konkurrere professionelt i mere end et år.
Brooksby afsonede et midlertidigt forbud, inden han fik den endelige afgørelse. Han har udtalt, at han er 'meget skuffet' over resultatet. ITIA har tilbagedateret sanktionens startdato til den 5. juli 2023, hvor han blev idømt en midlertidig suspendering.
"International Tennis Integrity Agency (ITIA) kan bekræfte, at en uafhængig domstol har suspenderet den amerikanske tennisspiller Jenson Brooksby i 18 måneder, efter spilleren havde fejlet at oplyse sit opholdssted i en periode på 12 måneder," lyder et i pressemeddelelsen.
"Efter at have overvejet beviserne erklærede domstolen, at Brooksbys grad af skyld for den ubesvarede test var høj. Retten fandt, at DCO 'tog alle rimelige skridt for at lokalisere spilleren' i den omstridte test, og spilleren var uagtsom ved ikke at være tilgængelig til test i det angivne tidsrum."
Den 22-årige amerikaner havde appelleret den anden af sine tre missede test efter at have accepteret fraværet i den første og tredje test.
ITIA bemærkede dog, at DCO (Doping Control Officer) 'tog alle rimelige skridt for at lokalisere spilleren' i den omstridte test. De mente derfor også, at det var ham, der var uagtsom ved ikke at være til rådighed.