Af: Nicolai Busekist
|
04/11/2023 17:00
Mest læste i dag
Fredag var der kamp mellem Novak Djokovic og Holger Rune i Paris Masters. Det endte med en sejr til den serbiske stjerne, men bestemt ikke uden dramatik.
Da der i andet sæt stod 5-4 og 30-15 til Djokovic, blev serberen rasende over en beslutning. Det skyldes, at han troede, at han havde spillet sig til en matchbold.
Rune havde netop sendt et slag ud over baglinjen, men mens bolden var i luften, kaldte Rune en challenge på Djokovics slag inden. Danskeren havde set, at den var ude, og det havde han ret i.
Men serberen mente ikke, at han skulle have haft lov til at kalde den pågældende challenge. Derfor gik han direkte hen til dommeren, for at fortælle, hvad han mente om beslutningen. Og efter kampen tøvede han heller ikke med at dele sin ærlige mening.
"Det er selvfølgelig hans (dommeren, red.) vurdering, men jeg synes, at han begik en fejl. Hvis jeg skal være ærlig. Og det kunne have kostet mig kampen. Der stod 15-30, og som jeg så det, så lavede Holger sit slag, og da han kunne se, at hans slag var langt ude, tog han challenge på mit slag," sagde han ifølge TV 2 Sport.
"Og stoledommeren fortalte mig, at Holger gerne måtte gøre det, hvilket, jeg synes, er helt latterligt. Men igen, det er dommerens beslutning, og det er nemmere at tale om nu, hvor jeg vandt kampen. Men det var helt sikkert en svær situation – også for stoledommeren."
Fodbold
Tennis