Af: Nicolai Busekist
|
31/10/2023 15:30
Mest læste i dag
Selvom de har spillet mod hinanden mange gange i de seneste årtier, er der faktisk ikke et venskabeligt forhold mellem dem, lyder det fra Novak Djokovic.
Den serbiske stjerne har for nyligt afsløret i et interview, at han faktisk ikke ser tennislegenden Rafael Nadal som sin ven.
De kan begge bryste sig af at være blandt de største stjerner i tennishistorien, og de har stået over for hinanden ved hele 59 lejligheder. Med tiden har dette medført, at der er opstået et højt niveau af respekt mellem dem.
Men selvom de har respekt for hinanden, er det ikke ensbetydende med, at de også er venner. Ifølge Djokovic håber han dog på, at de kan lave om på dette, når han én dag er færdig med at spille tennis.
"Rafael Nadal er en meget speciel spiller for mig. Han er ikke rigtigt min ven, men vi har respekt for hinanden. Jeg håber, at vi efter vores karriere kan få en drink på stranden og snakke om livet," sagde han ifølge Express.
De to stjerner har kæmpet om Grand Slam-titlerne i de seneste to årtier, hvor Djokovic er i front. Han slog nemlig Nadals rekord, da han i juni gik hele vejen ved French Open.
Han har en fantastisk evne til at undgå skader, hvilket har hjulpet ham med at rykke frem på listen som den mest succesrige mandlige spiller nogensinde.
Det samme kan man desværre ikke sige om Nadal og Roger Federer, der også var en del af 'de tre store'. Fælles for dem begge er, at de har kæmpet rigtig meget med skader.
Fodbold
Tennis