Video: Holger Rune med kortfattet svar til dommer, der forveksler ham med Casper Ruud
Af: Nicolai Busekist
|
30/10/2023 08:16
Mest læste i dag
Da Holger Rune fredag spillede mod Tomas Martin Etcheverry, havde han flere intense samtaler med dommer Damien Dumusois.
Primært handlede det om, at danskeren mente, at dommeren var for hurtig til at sætte klokken i gang. Dermed fik han ikke mulighed for at gå ud til sit håndklæde mellem pointene.
Til sidst blev det for meget for Rune, der derfor klagede meget intenst til Dumusois. En del af denne samtale blev fanget af kameraerne under kampen, og her fik man indtryk af, at Dumusois ikke ønskede at diskutere mere.
Dommeren forsøger derfor at sætte en endegyldig stopper for samtalen ved at sige: 'Det meste af tiden klarer du det fint, Casper'. Det reagerede Rune naturligvis på, og han besluttede at sende et meget direkte svar tilbage: 'Jeg er ikke Casper'.
På trods af, at det endte med en sejr til Rune, var der flere tidspunkter i kampen, hvor Etcheverry havde overtaget. Derfor var der også tidspunkter, hvor det kunne ligne, at det var på vej mod en argentinsk sejr.
Rune fandt dog sit høje niveau, da det for alvor var vigtigt. Dermed kunne han tage sejren efter tre sæt, om end det godt kunne have været klaret hurtigere.
Den unge dansker kom nemlig rigtig godt fra start, da han vandt første sæt med 6-1. Derfor var der lagt op til, at det hele ville være overstået på mindre end en time.
Pludselig fandt Etcheverry et nyt gear, og det fik Rune til at falde sammen. Han begyndte at lave flere fejl, og argentineren vandt derfor andet sæt. I tredje sæt var de også meget lige, indtil Rune vandt i tiebreaken.