Af: Nicolai Busekist
|
05/11/2023 11:50
Mest læste i dag
Der har været spekuleret rigtig meget i, hvad Lars Christensens rolle ville være, efter Holger Rune bekræftede sit samarbejde med Boris Becker.
Lørdag blev det bekræftet af Aneke Rune, der er mor og manager for den unge tennisstjerne, at samarbejdet er ophørt.
Og nu er det også blevet afsløret, hvornår beslutningen blev truffet. Her viser det sig, at det faktisk er noget, der har ligget og ulmet i et stykke tid. Det er dog først nu, at Rune-lejren har valgt at melde ud om beslutningen.
"Efter fiaskoen i Kina var det meget klart, da han valgte at tage hjem til Danmark og ikke træne med Holger," siger hun til B.T.
Det lyder også, at Christensen derefter gjorde det klart, at han ikke ville indgå i en konstellation med Boris Becker. Derfor stod det også klart, at det var tid til at sige farvel til den mangeårige træner.
For få måneder siden blev det ellers meldt ud, at Christensen skulle overtage træningen, efter at samarbejdet med Patrick Mouratoglou ophørte. Men nu er det definitivt slut, og Rune kommer derfor kun til at have Becker ved sin side resten af året.
Selvom de ikke længere komme til at arbejde sammen, er der ikke et dårligt forhold mellem Christensen og Rune, slår Aneke fast.
"Lars vil altid være Lars for Holger. Han er en dygtig teknisk træner. Og han har opbygget et godt cv sammen med Holger, så det er ikke unaturligt, at han måske ønsker at prøve noget andet," lyder det fra hende.
Fodbold
Tennis