Af: Nicolai Busekist
|
09/10/2023 14:04
Mest læste i dag
Det er ikke til at komme udenom, at Rafael Nadal har gjort det rigtig godt som tennisspiller. Det har ikke blot ført et hav af titler med sig, men også en imponerende formue.
Ifølge The Sun anslås det, at den 37-årige spanske tennisspiller har en formue på over 180 millioner pund. Det svarer til mere end 1,5 milliarder kroner.
Selvom han forventer at trække sig tilbage som professionel tennisspiller næste år, kommer han derfor næppe til at mangle penge til resten af livet.
Det er dog ikke alle penge, der blot har fået lov til at blive stående på hans bankkonto. Derimod er flere af dem blevet investeret i at gøre hans liv mere luksuriøst.
Blandt andet kan han bryste sig at være indehaver af en fantastisk yacht til over 4,5 millioner pund, hvilket svarer til 38 millioner kroner. Ikke nok med det, så er han også indehaver af et smukt hjem på Mallorca, der kostede ham 3 millioner pund. Det svarer til 25 millioner kroner.
Dertil er der også en god del af hans penge, der er blevet brugt til at købe biler. Det betyder, at han i dag kan bryste sig af at have lidt af hvert i sin bilsamling.
Ydermere er han sikker på, at uanset hvordan vejret og humøret er, så har han en passende bil. Ifølge The Sun består hans bilsamling af de følgende biler:
Aston Martin DBS - 238.000 pund (2 mio. kr.)
Ferrari 458 Italia - 180.000 pund (1,5 mio. kr.)
Mercedes Benz AMG G63 - 130.000 pund (1,1 mio. kr.)
Mercedes Benz AMG SL55 - 172.000 pund (1,4 mio. kr.)
Kia EV6 GT - 48.000 pund (400.000 kr.)
Kia Stinger - 34.000 pund (290.000 kr.)
Det ses derfor tydeligt, at Rafael Nadal er glad for biler. Havde han ikke været det, havde han netop investeret i en sådan bilsamling.
Fodbold
Tennis