Mest læste i dag
Danske Holger Rune havde selv håbet på at hente vigtige point, da i anden runde af Masters 1000-turneringen i Shanghai stillede klar på banen. Desværre gik der ikke lang tid, inden han forlod banen, efter et chokerende og ydmygende nederlag.
Den 20-årige dansker endte nemlig med at tabe med cifrene 6-0, 6-2 til verdens nummer 122, Brandon Nakashima. Det var derfor en kamp, som de fleste havde regnet med, at han relativt overkommeligt ville være i stand til at vinde.
Efter kampen var han hurtig til at forlade banen, og der blev derfor ikke givet et interview. Nu har han dog valgt at tage bladet fra munden i et opslag på det sociale medie Instagram.
"Jeg vil finde ud af, hvad der er galt og kæmpe mig tilbage igen. Uanset hvad det kræver. Jer virkelig ked af at skuffe mine fans i går. Og til alle mine fans i Kina: Jeg kan ikke vente med at se jer igen og være i god form næste år," skriver han som tekst til sit opslag.
Opslaget har fået mere end 600 kommentarer, men der dog især én kommentarer, der stikker ud. Ifølge B.T. er der nemlig blevet efterladt en meget rørende og støttende kommentar fra Anders Nødskov, som er far til den unge tennisstjerne.
"Du kommer uden tvivl tilbage snart, fordi du er bygget af noget helt specielt, som kun findes i ganske få," lyder det fra Holger Runes far i kommentaren.
Selvom det kan vise sig at blive svært, skal Holger Rune nu forsøge at ryste det chokerende nederlag af sig, da han inden længe skal i aktion igen.
Hans næste planlagte turnering er den kommende ATP-turnering i Stockholm, som spilles fra 16. til 22. oktober. Derfor har han lidt over en uge til at bringe sig selv i form og finde sit høje niveau frem, inden det gælder på ny.