Af: Emil Martesen
|
27/03/2025 19:54
Mest læste i dag
Man siger, at penge ikke kan købe lykke, og for Novak Djokovic ser det ud til, at de heller ikke kan købe byggetilladelser.
Den 24-dobbelte Grand Slam-vinder og hans kone Jelena har fået et rap over nallerne af Marbella Kommune, som nu har stukket dem en bøde på 5.000 euro for at lege byggematadorer uden lov.
Djokovic-familiens storslåede villa i det eksklusive Sierra Blanca-kvarter tæt på Marbellas centrum har været genstand for en noget... kreativ omgang renovering.
Det lyder måske som et luksusproblem, men de spanske myndigheder ser ikke med milde øjne på det.
Ifølge Marbella 24 Horas, via Eurosport, er byggeriet gået stik imod den andalusiske jordlov.
Det skriver mediet express.co.uk.
Det handler om alt fra for høje bygninger og for mange etager til for lidt afstand til grundens grænser, men listen stopper ikke der.
Den lokale byggesagkyndige har angiveligt krævet både en parkeringskælder og en veranda revet ned igen, og det er ikke ligefrem småting.
Første bøde blev udstedt, fordi Djokovic ikke nåede at rette op på problemerne inden for en frist på to måneder.
Nu er der altså kommet endnu en bøde oven i hatten - og myndighederne har gjort det krystalklart, at yderligere overtrædelser kan udløse op til 12 bøder i streg.
Det kan altså hurtigt blive en pebret affære, selv for en mand med mange millioner på kontoen.
Villaen, som familien købte i 2020, er ikke bare en almindelig feriebolig.
Her er der gjort plads til ni soveværelser, otte badeværelser, biograf, spillelokale, spa og sågar en tyrkisk sauna.
Det er altså ikke ligefrem den slags sted, hvor man forventer at finde en gravko i baghaven uden tilladelse.
Men selv tennisens superstjerner må rette ind, når lokalplanen banker på døren.
Fodbold
Tennis