Af: Nicolai Busekist
|
01/11/2023 08:00
Mest læste i dag
Alexander Zverev, som er en af de største tennisstjerner i verden, er blevet kendt skyldig i vold mod sin ekskæreste.
Ifølge den tyske avis Bild har en tysk domstol dømt den 26-årige tennisspiller skyldig i at have været voldelig over for sin ekskæreste Brenda Patea
Det betyder dog ikke, at han kan se frem til at skulle tilbringe tid bag tremmer. Derimod er han blevet idømt en bøde på 450.000 euro, hvilket er svarende til omtrent 3,3 millioner kroner.
I retten lagde hans advokater dog ikke skjul på, at de ikke var tilfredse med dommen. Tværtimod beskrev de dommen som værende 'skandaløs'.
Både Patea og Zverev, som i øvrigt har et barn sammen, er blevet afhørt i sagen. Dog er det værd at nævne, at der faktisk ikke har været en decideret retssag. Årsagen til dette er, at de tyske myndigheder vurderede, at sagen ville være ligetil.
Det tyske retssystem er blevet indrettet således, at bestemte sager godt kan klares, uden at de skal en tur i retten. Til gengæld har den dømte mulighed for at protestere, hvilket Zverev har gjort. Han har valgt at anke dommen, og derfor skal sagen nu for retten.
"Proceduren er skandaløs. Der kan ikke være tale om en retfærdig rettergang baseret på retsstatsprincippet. Hr. Zverev vil gribe ind over for dette med alle midler," sagde Alfred Dierlamm og Katharina Dierlamm, der er tennisstjernens advokater.
Både Zverev og hans advokater afviser, at der skulle være hold i anklagerne mod den tyske stjerne. Han er desuden blevet spurgt om det af flere medier, og har hver gang afvist beskyldningerne.
Fodbold
Tennis