Tidligere verdensmester: Derfor kan AJ slå Fury

21/09/2022 11:49

|

Nicolai Busekist

Foto: Francois Nel/Getty Images

Mest læste i dag

Når Anthony Joshua og Tyson Fury går i ringen med hinanden, kan førstnævnte ende som vinder, mener tidligere verdensmester.

Det er endnu ikke bekræftet, men det forventes, at Tyson Fury og Anthony Joshua skal i ringen med hinanden den 3. december i Cardiff.

Kommer det til at ske, mener den tidligere verdensmester, David Haye, at Anthony Joshua kan ende med at påføre Tyson Furys hans første professionelle nederlag.

"Hvis der er nogen, der har de fysiske værktøjre til at vinde over Fury, monster nummer ét i sværvægtsdivisionen, så er det AJ," sagde Haye ifølge The Sun.

"For mange år siden sparrede Fury og Joshua, og AJ fik overhånd. Hvis AJ kan være stærk, hurtig og aggressiv mod Fury, så har han en chance for at overraske alle."

Den sparringssession, som han hentyder til, fandt sted i Joshuas Finchley-klub i Watford, hvor han endte med at chokere Fury med et uppercut.

Nu er den 32-årige Joshau ivrig efter at besejre Fury, så han kan snuppe hans WBC-titel, efter at have tabt sine egne WBA-, IBF- og WBO-titler til ukrainske Oleksandr Usyk.

"Verden vil have ham som 'underdog', men for første gang nogensinde vil han være fuldstændig fri for presset. Det hele vil være på Fury," lød det også fra Haye.