Conor McGregor har indrømmet, at han 'tæller sekunderne', indtil han kan ramme sin næste modstand med 'jernstangen' i sit ben.
The Notorious har fået indopereret en titaniumsstang i sit venstre ben. Det skete blot få dage efter, at han kom alvorligt til skade i trilogikampen mod Dustin Poirier i juli.
Den 33-årige UFC-stjerne har gjort store fremskridt i sin bedring og genoptræningen. Derudover nyder han tilsyneladende muligheden for at bruge sin opgraderede hardware.
"Jeg kan ikke vente med at vikle denne jernstang i mit ben henover halsen på en fremtidig modstand," lød det fra Conor McGregor som svar på et spørgsmål i en Q&A på Twitter.
"Jeg tæller ned i sekunder, indtil jeg kan affyre dette våben," lød det også fra den irske MMA-kæmper på det sociale medie.
McGregor, der er UFC's mest kendte kæmper, sigter efter at vende tilbage til fuld træning i april. Desuden planlægger han at vende tilbage til buret, når han er klar til at kæmpe mod sine træningspartnere.
"Lige så snart jeg er klar til sparring, så vender jeg direkte tilbage," lød det fra McGregor, hvorefter han tilføjede:
"Jeg vil have være klar til fuld MMA-sparring til april. Nemt! På det tidspunkt vil et comeback være nært forestående. Men jeg er nødt til at være tålmodig. Jeg vil klare det her."
Tilbage i oktober afslørede Conor McGregors manager til SunSport, at den irske stjernes genoptræning går bedre end forventet.
"Han er foran tidsplanen. Vi har kun lige fået røntgenresultater. Vi har vores ultralydsresultater og CT-scanningsresultater," sagde Paradigm Sports Management-chef Audie Attar.
"Og når jeg selv ser på røntgenbilledet, heler det så smuk. Det er kun ti og en halv uge siden operationen, og han kan gå."
"Og han gør faktisk l***, som vi ikke vil have, at han gør, som f.eks. at kaste den første bold til Cubs-kampen."