Video går viralt: Tyson Fury skubber til fan

19/06/2022 12:52

|

Nicolai Busekist

Foto: Al Bello/Getty Images

Mest læste i dag

En video af Tyson Fury, der skubber til en fan, er gået viralt. Det skete, da han overværede Nathan Gormans første professionelle titelsejr fredag.

Den 33-årige Tyson Fury var mødt op for at overvære boksekampen, der foregik i M&S Bank Arena i Liverpool. Det var han, fordi Nathan Gorman er hans fætter.

Fredag aften lykkedes det for den 25-årige Gorman at vinde over Tomas Salek, hvilket betød, at han løb med titlen som IBF International Heavyweight-mester.

Nathan Gorman slog fast, at han var den retmæssige vinder af kampen, da han sendte den tjekkiske modstander i gulvet i første runde.

Efterfølgende gik Tyson Fury op til bokseringen, for at fejre sejren med Gorman, hvilket fik en fan til at springe hen mod ham, fordi han ønskede at tage et billede med ham e.l.

Det var Fury dog ikke interesseret i, hvorfor han skubbede ham væk, inden han forlod stedet omringet af sikkerhedsvagter.

Tyson Fury har flere gange udtalt sig om fremtiden. Efter kampen mod Dillian Whyte sagde han, at han ville indstille sin karriere, men efterfølgende har han sagt, at han er klar til at bokse igen.

Der er dog ingen chance for, at han vender retur til ringen, hvis ikke han får den rette sum penge for det. Han har endda nævnt beløb op mod 500 millioner pund.