Boksestjerne indstiller karrieren

13/05/2022 16:06

|

Nicolai Busekist

Foto: Nigel Roddis/Getty Images

Mest læste i dag

Boksestjernen har meldt ud, at han har besluttet sig for at indstille sin karriere som professionel bokser.

Den 35-årige Amir Khan har meldt ud, at han har valgt at indstille karrieren. Han har derfor valgt, at hans fantastiske karriere nu er kommet til sin ende. Det skriver Mirror.

Den britiske bokser kan bryste sig af at have vundet en olympisk sølvmedalje, inden han blev professionel, blev verdensmester, og etablerede sig som en af sportens mest velkendte personer.

Amir Khan gør en ende på sin karriere, der har budt på hele 34 sejre på professionelt plan, mens han også har tabt seks af sine kampe i ringen. Den britiske bokser blev professionelt tilbage i 2005.

"Det er tid til at hænge handskerne op. Jeg føler mig velsignet over at have haft sådan en fantastisk karriere, der har strakt sig over 27 år," har han skrevet i et opslag på Twitter.

"Jeg vil gerne sige hjertelig tak og til de utrolige hold, jeg har arbejdet med, og til min familie, venner og fans for den kærlighed og støtte, de har vist mig."

Havde man håbet, at man igen kunne se Amir Khan i ringen, er man derfor nødt til at opgive håbet, da den 35-årige boksestjerne ikke har i sinde at vende tilbage til ringen.