Af: Emil Martesen
|
23/09/2023 19:18
Mest læste i dag
På den notorisk udfordrende Suzuka-bane i Japan, hvor Haas-teamet forventede det værste, har Kevin Magnussen for anden uge i træk formået at overstråle sin teamkollega, Nico Hülkenberg.
Og selvom Kevin Magnussen kun landede en 15.-plads i kvalifikationen, var der alligevel grund til optimisme i Haas-lejren:
"Vi fik det bedste ud af det. Vi er to tiendedele fra Q3, og det havde vi ikke regnet med før denne weekend. Vi troede, og det tror vi stadig, at det er en af de værste baner for os med den bil, vi har. Vi fik det ud af det, vi kunne", sagde en tilfreds Kevin Magnussen efter kvalifikationen til Viasat".
Nico Hülkenberg, der ellers har været stærk i kvalifikationerne denne sæson, måtte se sig slået af Kevin Magnussen:
"Jeg synes, jeg har lavet nogle gode fremskridt med hensyn til min egen kørsel og følelse med bilen. Jeg slår teamkammeraten i dag på en bane, der ellers burde få det allerværste frem i bilen", lød det videre fra Kevin Magnussen.
Og på trods af, at Kevin Magnussen starter som nummer 15 i det kommende løb, og Haas-raceren er kendt for at slide på dækkene – en særlig udfordring på Suzuka-banen – er der en ny optimisme i teamet.
Kevin Magnussens præstationer indikerer, at han er ved at knække koden til Haas-raceren, hvilket kan betyde, at teamet kan se frem til en mere konkurrencedygtig rest af sæsonen.
Du kan følge Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet, når der tages hul på Japans grandprix søndag klokken 7.00.
Fodbold
Tennis