Hestesport blev guldmine for Frederikshavner: Sådan vandt vedkommende over 400.000 kroner

Af: Emil Martesen

|

21/09/2023 11:01

Uncategorized
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Efter syv svenske travløb havde spilleren sikret sig mange hundredtusindvis af kroner

Mest læste i dag

En Bet25-spiller hos DK Café i Frederikshavn fandt de syv rigtige i V75 og vandt over 400.000 kroner – også i København blev lørdag aften mere end 25 gange sjovere

Det skriver Bet25 i en pressemeddelelse.

Den sad lige i skabet – V75-kuponen indleveret hos DK Café i Frederikshavn.

Da spillet blev gjort op efter de syv svenske travløb, hævede spilleren i alt 409.263 kroner for systemets syv, seks og fem rigtige.

Den dygtige Bet25-kunde havde i to af de syv løb en ugarderet hest.

I andet løb skulle Luv You Schermer vinde, og i løbet efter var det alt eller intet for Ringo Adore. Begge heste vandt, og så var der brede garderinger i de sidste fire løb.

I syvende løb havde frederikshavneren fem heste på kuponen, og især én var valgt heldigt ud.

Da Dear Friend krydsede målstregen, var gevinsten hjemme. De to næste heste i mål var ikke på vinderkuponen. Kun Jannah havde givet en større gevinst. Den blev nummer ni.

Selve rækken med syv rigtige gav 318.851 kroner – derefter fulgte sidegevinster af rækker med seks og fem rigtige – de gav henholdsvis 1.744 og 135 kroner stykket.

Også i København sad en V75-kupon lige i skabet. Hos Kiosk44 i Frederiksborggade blev der spillet en V75-kupon, der også ramte alle syv vinderheste. Den blev belønnet med 367.928 kroner.

Lørdag er der igen V75-spil, når Sverige og Norge mødes i en travlandskamp på den svenske Färjestad-bane.