Mest læste i dag
Der er fortsat ting at forbedre i Barcelona, og derfor har sportsdirektør Deco allerede fokus på indkøbene forud for næste sæson.
Ifølge SPORT forventer den spanske klub at foretage mindst tre indkøb. Blandt andet skulle de være meget ivrige efter at hente både en venstre- og højreback, uanset om Joan Cancelo bliver hentet permanent til sommer eller ej.
Den portugisiske stjerne er i stand til at spille på begge sider, men han er stærkest i højre side. Derfor vil Xavi naturligvis også foretrække at kunne bruge ham her.
I venstre side er det La Masia-stjernen Alejandro Balde, der er det mest populære valg, men der er brug for opbakning. Det skyldes, at det er meget sandsynligt, at Marcos Alonso forlader Barcelona efter denne sæson.
Desuden har Oriol Romeu også vist sig at have det meget svært på midtbanen, og derfor ønsker de at hente en afløser for ham. Her skulle de have et godt øje til Corinthians-talentet Gabriel Moscardo, men det kan vise sig at blive svært at hente ham, da han er på radaren i flere andre klubber.
Et fjerde indkøb ville være at hente en ny kantspiller til venstre side. Det skyldes, at der ikke kan stilles en garanti ved, at de kan hente Joao Felix kan blive i klubben. Han koster angiveligt 80 millioner euro, og det kan være svært for Barcelona at finde dette beløb et sted.
Ifølge Forbes vil der være fokus på at hente spillere på fri transfer, så de ikke skal have penge op af lommen. Hertil vil Xavi også rette fokus mod La Masia, hvor han vil forsøge at finde spillere, der er klar til at blive en del af førsteholdet i den kommende sæson.
Fodbold
Tennis