Mest læste i dag
For nylig kunne danske Victor Nelsson glæde sig over at være blevet far til sit første barn. I denne forbindelse sad han over i et par kampe, for at være sammen med sin nye familie.
Det har medført, at han nu er blevet skubbet ud i kulden i Galatasaray, hvor han spiller til dagligt.
Han har været i den tyrkiske klub i to år, og har altid været en fast del af startopstillingen. Derfor er det også en stor overraskelse, at det pludselig forholder sig markant anderledes for den unge dansker.
Derfor har han heller intet problem med, at han ikke er tilfreds med beslutningen om det. Faktisk er han både 'vred og indebrændt', lyder det.
"Jeg er mødt frem til den her samling lidt vred og indebrændt. Jeg er lidt berørt over, jeg er røget af holdet i Galatasaray," siger Victor Nelsson ifølge Ekstra Bladet.
Han var derfor heller ikke en del af startopstillingen, da Galatasaray for nylig vandt 3-2 over Manchester United på Old Trafford. Det faktum, at han var blevet udeladt fra denne kamp, kom som et stort chok for ham.
Til Ekstra Bladet siger han, at det kom meget bag på ham, og han har været i dialog med træneren. Ydermere siger han, at han var meget utilfreds med, at han ikke fik lov til at spille den kamp.
"Jeg var virkelig sur og skuffet over, jeg ikke skulle spille den kamp. På mange måder har det også været et underligt forløb siden den seneste landskampsamling. Og det hele har også været lidt besynderligt," fortæller han.
Han har respekt for, at det er træneren, der sætter holdet. Alligevel er han både chokeret og vred over, at han ikke får spilletid. Særligt i kampen mod Manchester United, ville han gerne have haft mere tid på banen, end de syv minutter, han fik.