Blev lækket ved et uheld: Populær Formel 1-kører vender tilbage til feltet
Af: Jesper Bengtson
|
30/04/2025 19:49
Mest læste i dag
Der har været knas i kulissen hos Alpine forud for Formel 1-sæsonen 2025, og det handler ikke kun om motorer og omgangstider.
I første omgang blev Oliver Oakes sat i spidsen som teamchef, og med Pierre Gasly og Jack Doohan i bilerne lignede det et fornuftigt line-up.
Mens Gasly har imponeret, har Doohan haft store problemer - og rygterne går nu på, at han snart mister sig sæde.
Sådan skriver mediet F1 Oversteer.
Solbriller inspireret af motorsport – klassisk stil med høj komfort
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Doohan blev kastet ind i manegen under sidste års Grand Prix i Abu Dhabi, og siden har han haft svært ved at finde fodfæste.
Det er ikke blevet lettere af, at Alpine i vinterpausen skrev kontrakt med en bunke reserver, herunder Franco Colapinto, som er klar til at vise sit værd.
Nu bliver det saftigt.
Under et interview med A24, hvor emnet egentlig var benzinpriser (festligt nok), kom YPF-præsident Horacio Marin, som er Colapintos sponsor, pludselig til at mumle "I Imola".
Og de to ord har fået rygterne til at svirre, og flere er af den overbevisning, at han får lov at sidde bag rattet i Italien.
Presset kan mærkes
Doohan har ikke gjort det nemt for sig selv med uheld i Australien og Japan, og selvom Oakes har forsvaret ham mod kritikken, så er det tydeligt, at hans plads i teamet er alt andet end sikker.
Når Formel 1 rammer Imola, kan det meget vel være, at Colapinto stiller til start.
Om rygterne taler sandt, vil kun tiden vise.
Formel 1 er fyldt med risiko. Det er hverdagen også – især når det gælder dine biludgifter.
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på bilforsikring og se, om du betaler for meget (reklamelink)