Sendte Holger Rune ud: "Musetti burde have været diskvalificeret"

Af: Jesper Bengtson

|

04/06/2025 19:10

Tennis
Foto: Leonard Zhukovsky / Shutterstock.com
"Han var meget heldig stadig at blive på banen," lyder meldingen.

Mest læste i dag

Det er ikke hver dag, man spiller sig i en Grand Slam-semifinale, men det gjorde Lorenzo Musetti forleden.

Dog var det ikke uden bump på vejen, selvom han komfortabelt vandt 3-1 mod amerikanske Frances Tiafoe.

Den italienske tennisstjerne, som smed Holger Rune ud i runden før, sendte nemlig en bold direkte mod en dommer, og at han slap med en advarsel var heldigt.

Sådan skriver mediet Virgilio i artiklen "Lorenzo Musetti burde have været diskvalificeret".

Gør dig klar til sommerens tenniskampe med en ny tennisketcher – se de bedste modeller her

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

Babolat Pure Aero 2023
1479,00 DKK
Til butik
Babolat Boost Drive
499,00 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

Dramaet udspillede sig midt i andet sæt, hvor den normalt rolige og elegante italiener pludselig tabte hovedet og serven næsten samtidig.

Efter en frustrerende mulighed for at bryde tilbage mod Tiafoe, sparkede Musetti en bold væk, som bolddrengene netop havde afleveret.

Uheldigvis røg bolden i retning af en linjedommer, som Musetti ganske utilsigtet ramte. Alligevel fik italieneren en advarsel, men slap med skrækken.

Hans held var, at sparket ikke var hårdt.

Mens hændelsen på banen næsten gled ubemærket hen, har den skabt en sand mediestorm i USA. TNT-tv-stationen, der dækker French Open, har delt videoen på sociale medier, hvor den har fået vrede tennisfans til tasterne.

Kritikpunkterne flyver gennem kommentarfelterne, hvor fans anklager Musetti for at have fået særbehandling.

Endnu hårdere er kritikken fra Rennae Stubbs, der er tidligere træner for tennislegenden Serena Williams.

"Han var meget heldig stadig at blive på banen. Man kan ikke sparke en bold væk og ramme en dommer uden at blive diskvalificeret," lyder meldingen.

Musetti nåede semifinalen, men episoden viser tydeligt, at linjen mellem succes og fiasko sommetider er lige så tynd som strengen på en tennisketsjer.

Oplev sport og drama med lyd i topklasse – find den soundbar der passer til dit TV

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

Sonos Arc Black
4732,00 DKK
Til butik
Sonos Arc Ultra
6748,75 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner